Profil

Mit navn er Tobias, og her vil jeg fortælle lidt om mig selv og min baggrund som maler.

Jeg kommer oprindeligt fra Sønderjylland, men har også boet og arbejdet som maler i både Aarhus og Tórshavn. I 2006 blev jeg gift med Anja, og sammen har vi tre vidunderlige børn. Efter at have tilbragt fem år på Færøerne, besluttede vi i 2014 at flytte til Grenaa.

Tilbage i 2001 begyndte jeg min læretid i en mindre, familieejet malervirksomhed. Her blev der lagt stor vægt på kvalitet, sans for detaljen og ikke mindst stolthed over malerfaget – værdier der har fulgt mig i mit arbejdsliv lige siden. Gennem årene har jeg haft forskellige opgaver inden for malerfaget, og som tidligere nævnt har jeg også arbejdet i fem år på Færøerne, hvor klimaet stiller helt særlige krav til udendørs malerarbejde.

Siden 2014 har jeg været selvstændig og alenearbejdende malermester med base i Grenaa. Det er vigtigt for mig at være medlem af Djurslands Malerlaug / Danske Malermestre, da det sikrer, at jeg kan holde mig opdateret med de nyeste trends og teknologier inden for malerbranchen. Jeg stræber altid efter at levere malerarbejde af høj kvalitet til mine kunder og er stolt af at være en del af malerfaget. 

Så skal stuen have ny farve, sommerhuset friskes op eller trænger dit træværk til en kærlig hånd, er du kommet til den rette.